Facebook for brands: Den store løgn

Måske du kender den her historie: Du laver en side på Facebook. Gennem kampagner, annoncering og rekruttering, får du likes, og du opbygger nu en platform af ligesindede der følger dig, og går i dialog med dit brand. Godt nok koster det lidt at opbygge basen, men til gengæld får du så en owned/earned platform du kan kommunikere gratis i.

Lyder det bekendt?

Problemet er at ovenstående i højere og højere grad viser sig at være en løgn. Facebook er ikke til for sjov skyld, og tjener ingenting på at brands kan kommunikere "gratis". 

Ogilvy afslører således at den "organiske reach" (altså dem der ser brandets indhold "gratis"), styrtdykker. 

Kun 6,15% af dine likes ser således en post!

Organic_Reach_Chart.png

50% af værdien i organisk reach er forsvundet de sidste 6 måneder. Tendensen kommer ikke til at stoppe, og Facebook er selv ude med budskabet at brands skal gøre sig klar på en verden hvor ingen ser deres oplæg.

Alternativet er, naturligvis, at betale Facebook for at hver enkelt post bliver set. Aha. Hvor er vi så henne? Så er vi tilbage i helt klassisk pay-per-view advertising. Ikke at der er noget fordækt i det – det var bare ikke den sang der blev sunget, og de ord der blev lovet. 

Det kræver at vi ser endnu mere kritisk på sociale kanaler, og holder dem direkte op imod mere klassiske som e-mail, search osv. No free lunch, and no such thing as free media.